I faget børneyoga arbejder vi med kropslige øvelser. Vi styrker elevernes fin- og grovmotorik, samt balance gennem rolige og kontrollerede øvelser. Hver øvelse giver eleven mulighed for at fokusere på hver enkelt del af kroppen.
I børneyoga arbejder vi i et roligt tempo og med mange gentagelser. Alle øvelser tager udgangspunkt i forskellige dyr, hvilket gør øvelserne sjove og legende. En børneyogatime er opdelt i ca. 30 minutters øvelser og 10 minutters afsluttende afspænding til musik. Hver elev har sin egen måtte, en voksen instruerer og én til flere voksne støtter op og hjælper med øvelserne.
Målet med børneyoga er at styrke elevernes koncentration, give dem ro i følelser og tanker, forbedre deres kropsbevidsthed og give et roligt afbræk i skoledagen.